Nibe Varmeværk forholder sig til Sø- og Handelsrettens domme i Effekthandel-sagerne
Nibe Varmeværk forholder sig til Sø- og Handelsrettens domme i Effekthandel-sagerne
Sø- og Handelsretten har den 25. november afsagt dom i seks prøvesager om koordinering af bud og priser på elmarkedet for mFRR-kapacitet. Dommene indgår i et større sagskompleks, hvor i alt 49 værker, Nibe Varmeværk har været omfattet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser.
Vi afventer Sø- og Handelsrettens afgørelse i vores sag og tager i mellemtiden dommene til efterretning.
Nibe Varmeværk er en non-profit fjernvarmeforsyning, hvor eventuelle overskud går tilbage til
forbrugerne i form af lavere varmepriser. Vi har ikke handlet for at opnå personlig eller
kommerciel gevinst, men for at deltage i et marked, som små og mellemstore
kraftvarmeværker i praksis har svært ved at få adgang til på egen hånd. Når vi som
fjernvarmeselskab deltager i regulerkraftmarkedet, som handler om at stille kapacitet til
rådighed for elsystemet, gør vi det udelukkende med det formål at bidrage til
elforsyningssikkerheden samt sikre vores forbrugere lavere varmepriser.
De fleste små værker herunder Nibe Varmeværk mangler enten elproduktionskapacitet eller de faglige, tekniske eller økonomiske ressourcer, der kræves for selvstændigt at aktivt byde ind på regulerkraftmarkedets daglige auktioner. Formålet med vores deltagelse i Effekthandels puljeordning var derfor at kunne stille vores kapacitet til rådighed for elmarkedet – noget Energinet har brug for – på en måde, som vi ellers ikke ville være i stand til.
Retten har nu slået fast, at den hidtidige praksis ikke var i overensstemmelse med
konkurrencereglerne. Det tager vi naturligvis til efterretning.
Vi er derfor glade for, at Dansk Fjernvarme nu rækker ud til Energinet og Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen med henblik på at finde lovlige og praktisk anvendelige modeller for,
hvordan mindre kraftvarmeværker fremover kan bringe deres kapacitet i spil til gavn for
el systemet – uden at komme i konflikt med konkurrencereglerne.
Under sagen bliver vi bistået af advokat Pernille Aagaard og advokat Malene Sillesen. Advokaterne udtaler ”Vi er tilfredse med, at vi ved førelse af sagen er lykkedes med at få nedsat de samlede bødepåstande med ca. 98,5 % i forhold til de oprindelige bødepåstande fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Vi ville selvfølgelig helst værkerne blev helt frifundet blandt med henvisning til, at værkerne havde indhentet juridisk rådgivning fra en advokat med speciale i konkurrenceret inden værkerne deltog. Med dommens præmisser må vi således konstatere, at der gælder et strengt ansvar i forhold til konkurrencereglerne.”
Nibe Varmeværk vil fortsætte vores arbejde med at levere sikker, stabil og billig grøn varme til
forbrugerne og bidrage til den samlede energiforsyning på ansvarlig vis.